Alt det der er mit

2012-01-23T22:39:00.000+01:00

Da jeg skulle udvælge fotografier til skildringen af min tur til Armenien var der selvfølgelig en hel masse jeg måtte vælge fra. Fx de her fra forlystelsesparken, der lå lige ved siden af krigsmuseet. Til bogen udvalgte jeg nogle meget muntre & farverige motiver - men det kunne så også have været mere i den uhyggelige & bevæbnede retning...

2012-01-20T22:42:00.000+01:00

Virkelig irriterende at sådan en lille smule alkohol (ok da, så lidt mere, meget) gør det umuligt at huske nok af den samtale, jeg overhørte på McDonalds på Hovedbanegården i går omkring midnat, til at skrive den rigtigt her. To meget smukke kvinder, omkring tyve år, sad lige overfor mig og diskuterede ihærdigt hvor de skulle gå hen, mens de drak af hver deres dåse med henholdsvis cider og øl. (FF, er der et ølmærke der hedder det?) Den ene ville på Smørhullet, (tror jeg at stedet hed) og hun snakkede i telefon med en, der allerede var der.
"Jamen er der nogen der? Er der fedt, Anders? Hvem er der? Sig nu om der er godt Anders, er der fedt?" spurgte hun, og fortalte begejstret at det faktisk var sådan, at Anders stod sammen med et helt fodboldhold, og det virkede jo som en sikker vinder, men nej, ikke tale om at den anden ville med på Smørhullet.
"Nej, nix, jeg er gået på kompromis SÅ mange gange, og nu har jeg sat mig op hele aftenen til at vi kunne gå lige derhen hvor du ville, men jeg sagde fra starten: Ikke Smørhullet, IKKE Smørhullet, alt andet end det, for jeg har været det, jeg har givet det en chance, flere gange, og jeg kan bare ikke lide noget ved det sted, jeg kan ikke lide beliggenheden, jeg kan ikke lide de mennesker jeg kender der kommer der, jeg kan ikke lide de mennesker der er der, som jeg ikke kender og som bare ikke tager hensyn til nogen, JEG GØR DET IKKE."
De diskuterede videre længe, evigheder virkede det som, mens jeg sad og tyggede mine gummiagtige pomfritter og vist gloede ret uhæmmet. Så skændtes de lidt om hvem af dem der drak langsomst af deres dåsedrikke, og så gik de. Muligvis på Smørhullet alligevel, de blev i hvert fald ikke enige om andre steder.
Da de var gået var der en ung mand og en ung kvinde nede for enden af det lange, baragtige bord, der begyndte at snakke højlydt. Kvinden ledte efter noget i sin håndtaske, og for at finde det halede hun alt indhold ud på bordet. Den ene dåse hårlak efter den anden. De fnisede og kiggede på mig og en ung mand, der sad ved siden af mig.
"Ja, her er så nogen der har været til fest," sagde kvinden og grinede.
"Fest med sponsor," tilføjede manden, og de knækkede begge sammen af grin. Så fandt hun hvad hun ledte efter, og fik proppet det hele tilbage i tasken, og så gik de også.
"Det er da lige før man skulle betale entré," sagde den unge mand ved siden af mig.
"Ja, underholdningen er god," sagde jeg. Så tømte jeg min fanta og løb ud til min bus.

2012-01-16T21:01:00.000+01:00

Kvinde: ... og jeg havde ellers været oppe fra tidlig morgen og vasket tøøj, to vaske, og lavet flææskesteeg, og waalesstaang ...

(Mandag morgen, på vej ud af S-toget ved Enghave st.)

2012-01-10T21:59:00.000+01:00

Teenagepige1: Hvis jeg engang bliver skuespiller, så skifter jeg skuespillernavn til Emma, for det er et godt skuespillernavn
Teenagepige2: Jeg vil gerne skifte efternavn, koster det penge?
Teenagepige1: Ja, det gør ... Hvad vil du skifte til?
Teenagepige 2: Det ved jeg ikke ... jeg gider bare ikke hedde Hansen

(Busstop ved Fisketorvet, tirsdag eftermiddag)

Armenien, oktober 2011 - igen

2012-01-06T23:56:00.001+01:00

Her er den så igen, bogen med foto og tekst fra min rejse til Armenien - og nu er den helt færdig, og forsvinder ikke igen:

Armenien, oktober 2011 En rejseskildring af Maja Elverkilde | Make Your Own Book

2012-01-06T09:50:00.000+01:00

Kvinde: Jeg læste at der var en mand der gik gennem en parkeringsplads og smadrede 17 biler nytårsaften

Mand: (tygger) ...

Kvinde: Det er da ikke helt normalt?

Mand: ...

Kvinde: Det er som om det bliver mere og mere normalt med den slags opførsel

Mand: (tygger) …

Kvinde: Jeg ville blive sur over det

(Restaurant på Fisketorvet, tirsdag eftermiddag)

2011-12-31T09:41:00.000+01:00

2011-12-27T16:57:00.000+01:00

Kvinde: Nå, ja, jeg tager bare den her kø ... det er lige meget hvad for en kø man tager, ikke, man kan alligevel ikke se hvad for en der længst vel, det står ikke nogen steder, haha
Mig: Mhm
Kvinde: Nårh hvor han er sød, hva, må man hilse på ham?
Mig: Jaja
Kvinde: (Stikker hele hovedet og en hånd ned i barnevognen) Hej lille ven
...
Kvinde: Hvor gammel er han så?
Mig: Han er ni måneder
Kvinde: Nå det var ikke meget, hva ... det er lige så meget som du har båret ham inde i maven, hva
Mig: Nå ja
Kvinde: (afbryder) Hvis altså du har gået tiden ud? Det er der så meget med synes jeg, det er der så mange der ikke gør, det er utroligt hvad lægerne kan, så synes jeg de er virkelig små, det kan de være, nogen af dem ... og hvordan finder de venerne? ... Hvordan finder de venerne? Nu er han jo så stor, så der kan man jo godt se dem, men når de er så bittesmå, det forstår jeg ikke ... Men hvad med ham?
Mig: Jeg gik over tiden
Kvinde: Nå, det var godt ... Det er ligesom i den film, den med kvinderne på hospitalet der føder, har du set den?
Mig: Øh...
Kvinde: Den film, hvad er det nu den hedder ... De er på hospitalet, og så føder de ... Der er en der føder en uden fødder, det er hende der, hende der ... Hende fra Matador, hende den fine, svagelige ... Maude, ja, hendes søn, hende han er kæreste med, jeg kan ikke lige huske hvad hun hedder, men du kender hende godt, ikke?
Mig: Øhm
Kvinde: Du kan godt lige se hende for dig, ikke, det er hende der får et barn uden fødder, det er uhyggeligt, hvad er det nu filmen hedder?
Mig: Øh ... det ved jeg ikke
Kvinde: ... Vinterbørn! Der var den
Mig: Nå ...
Kvinde: Ja, den kender du godt, ikke
Mig: øhm, nej
Kvinde: (afbryder) Ja, ja, den er god
...
Kvinde: Hvad hedder han så?

Mig: Han hedder Wilfred
Kvinde: Nårh, Wilfred, hej Wilfred ... ja det støder man ikke på så ofte
Mig: Nej, men jeg tror det bliver mere almindeligt
Kvinde: Det hed min onkel, ham kunne jeg ikke fordrage ... Wilfred ... det er sådan lidt tysk i det, ikke?
Mig: joeh, det er også meget almindeligt på engelsk
Kvinde: Jaeh, arh, det er meget tysk ... det lyder sådan lidt militært, du ved, ja undskyld mig, men ... ja, jeg kunne ikke fordrage min onkel, men det kan han selvfølgelig ikke gøre for ... hvad med Christian og Frederik og sådan noget, overvejede I ikke det?
Mig: Næ, det...
Kvinde: Nå, ingen kongenavne, haha
Mig: Nej
Kvinde: Nå men, det er jo også en stor beslutning, var det ikke svært at vælge navnet?
Mig: Jo, det var det
Kvinde: Jaja, der er også mange her i København, der vælger navne som er helt, sådan, du ved ... der slet ikke er til at udtale ... Wilfred, det kan man da sige
Mig: Øhm, ja
...
(Jeg betaler for mine varer og lægger dem i poser)
...
Kvinde: (Har også betalt og er ved at lægge sine varer i en pose) Nu forstyrrede jeg dig ikke, det håber jeg ikke?
Mig: Nej, nej
Kvinde: Nå okay, godt ... er det også din hende den lyshårede der (nikker mod en pige)
Mig: Nej, det er det ikke
Kvinde: Nå ja, det kan man jo ikke se, det står jo ingen steder, haha
Mig: haha
Kvinde: Nej, det kan man jo ikke se (mumler noget jeg ikke kan høre, mens jeg går ud)

(Tirsdag eftermiddag i en Nettobutik i Nordvest)

Armenien, oktober 2011

2011-12-17T00:03:00.001+01:00

Jeg har lavet en rejseskildring af min tur til Armenien, nu kan man se den her - en julegave fra mig til dig!
(Jeg har ændret linket, så det nu er til den endelige version)

Armenien, oktober 2011 En rejseskildring af Maja Elverkilde | Make Your Own Book

2011-12-16T14:20:00.000+01:00

Dame: Hej hej lille ven (smiler til Wilfred i barnevognen)
...
Dame: Det er din hue han sidder med, ikke?
Mig: Jo, han kan godt lide kvasten
Dame: Ja, de elsker jo alt der er blødt
...
Dame: Ja, han har ikke stress, hva? Haha
Mig: Nej
...
Dame: Ja, jeg skal op på kirkegården, det er min mands fødselsdag i morgen, han bliver 75 år, eller... han ville være blevet
Mig: Nå (smiler til hende, prøver uden held at finde noget passende at sige)
Dame: Egentlig gider jeg ikke
Mig: Nå?
Dame: Det er otte år siden ... jeg har bare ikke mere ... feeling
Mig: Nåeh ... nej ...
Dame: Jeg har jo været der, nogen der er der hver og hver anden dag, det gider jeg ikke ... Ja, jeg har også skrevet ned (laver stor skrivebevægelse med armen) og alting, jeg skal begraves i en fællesgrav, færdigt arbejde! (ser direkte på mig) Der er ikke nogen der skal gå og have dårlig samvittighed over en grav for mig
Mig: (nikker)
...
Dame: Nå, jeg skal af nu, så tager jeg 1'eren op, så er der ikke så langt at gå
Mig: Nej
Dame: (Til Wilfred) kan du nu have en god jul, lille ven (vender sig mod mig) Kan du også have en god jul
Mig: Ja, rigtig god jul til dig også
Dame: TAK skal du have (hun stiger af bussen)

(Bus 4A, fredag middag)

2011-12-11T12:58:00.000+01:00

2011-12-06T16:00:00.001+01:00

Gammel kvinde: Ved du hvad det er for noget?
Mig: Nej, det ved jeg ikke
Ung tilsløret kvinde: Vil I gerne vide mere om hvad der foregår?
Gammel kvinde: Ja
Ung kvinde: Det er fordi vi fejrer martyren Hussein, han var Muhammeds barnebarn, og han døde en frygtelig martyrdød, det er derfor vi fejrer ham med det her optog, det gør vi hvert år, over hele verden er der optog. Det er fordi Hussein han døde en forfærdelig martyrdød, den var virkelig slem, han havde en hær på 72 mand og kæmpede mod en hær på 100.000 ... men de gav ikke op, og der var to grunde, det var fordi de kæmpede for retfærdighed, og så fordi der var nogen der så at de kæmpede, som kunne fortælle det videre... Det er også derfor vi kan fejre det her i dag, det er fordi nogen så det og fortalte det videre
(Mig og den gamle kvinde nikker)
Ung kvinde: Hussein kæmpede for frihed og lighed og ... for frihed, lighed og ... hvorfor kan jeg aldrig huske det? (kigger spørgende på en endnu yngre tilsløret kvinde, der står ved siden af hende, hun smiler men siger ingenting)
Mig: Retfærdighed?
Ung kvinde: Ja, retfærdighed
Gammel dame: (surt) var det ikke også det hun lige sagde?
Ung kvinde: Retfærdighed, lighed og ...
Mig: Frihed, lighed og retfærdighed, så er det tre ting (smiler til dem, den unge kvinde smiler tilbage, den gamle dame ser surt på mig)
Ung kvinde: Frihed, lighed og retfærdighed ... vi fejrer det idag, hvert år ... og så prøver vi at forklare til folk hvorfor vi gør det, men det går ikke så godt med det, med alle de skilte der er på arabisk og sådan (hun smiler undskyldende og peger på optoget. Forrest i optoget var der kun mænd, ud for os er der nu lutter kvinder, mange holder sorte flag med orangefarvede arabiske tegn) ... men vi unge har forsøgt at få nogle skilte med på dansk, så man kan forstå hvad det handler om, det ved jeg ikke om I har set?
Mig: Jo, det har jeg set (tænker på skiltet: Hellere dø for retfærdighed end leve i undertrykkelse) ... det er en rigtig god idé at I går ved siden af optoget og forklarer
Gammel kvinde: Er det så folk fra hele verden der er med her?
Ung kvinde: Nej, jeg tror mest det er folk der bor her i København
Gammel kvinde: Men der er så mange, hvordan kan der være så mange?
Ung kvinde: Der er måske nogen fra Malmø, og så er det fra hele København og omegn, selvfølgelig, men jeg tror mest det er nogen der bor her
Gammel kvinde: Nå
(Vi står lidt og kigger på optoget)
Gammel kvinde: (rækker hånden henover sin rollator og lægger den på den unge kvindes arm) Tak
Ung kvinde: Det var så lidt ... kan du have en god dag (vender sig mod mig) og kan du have en god dag
Mig: Tak i lige måde
(Den gamle dame går den ene vej, de to unge kvinder den anden vej, jeg bliver stående)
Ung tilsløret kvinde nr to: (vender sig pludselig mod mig, da de er tre skridt væk, smiler genert) Hav en god dag
Mig: Tak, i lige måde

(Nørrebrogade, 6. december kl. 14)

2011-12-06T15:19:00.000+01:00

Ældre dame: Hallo, er der åbent?
Kvinde: Du er nødt til at gå helt op til baren
Dame: jeg tør ikke gå op ad trappen, jeg har det ikke så godt, jeg er bange for at falde og brække ryggen
Kvinde: Nå...
Dame: (råber) Hallo, kan jeg få en Chai?
Kvinde: Skal jeg ikke hjælpe dig, hvad er det du vil have?
Dame: En Chai, til 30 kroner, til at tage med
Kvinde: En Chai?
Dame: Ja, til 30 kroner
...
Dame: (henvendt til to cafégæster) Jeg går lige om lidt
...
Dame: Jeg har købt tulipaner, fordi foråret er kommet, haha
...
Dame: (råber op ad trappen til kvinden) Undskyld, jeg er så slem til at få folk til at hjælpe mig, men jeg er hjælpeløs
Kvinde: Det skal du ikke tænke på
...
Dame: Og så læg 20 kroner op i bægeret, der er kun 100 kroner tilbage
...
Dame: (råber) 20 kroner, der skal 50 tilbage
Kvinde: Ja ja, jeg har sagt det til hende
...
Dame: og så de blomster, læg også dem derop, de er til butikken
Kvinde: (kommer ned med koppen og damens pung, går op med blomsterne, ned igen og forbi den ældre dame) Hav en god dag (går ud af cafeen)
...
Dame: Jeg skal bare lige hvile mig lidt så går jeg igen
...
Bartender: (kommer ned ad trappen med blomsterne i en vase) Er der et bestemt sted de skal stå?
Dame: Hvad siger De?
Bartender: Er der et bestemt sted De havde tænkt at de skulle stå?
Dame: Det er til jer, bare stil dem der hvor De synes
Bartender: Tusind tak (går op ad trappen, stiller blomsterne på bardisken)
...
Dame: (råber op mod baren) Jeg har været her fra dengang jeg var syv år, der var der sådan nogle klokker udenfor, det var smart til gamle damer med dårlige knæ
Bartender: Nå, haha (tager telefonen der ringer)
...
Dame: Farvel og tak for i dag
...
Dame: Så farvel (hun går ud)

(Cafe på Nørrebro, mandag middag)

2011-11-18T22:30:00.003+01:00

2011-11-16T17:23:00.000+01:00

Dame1: Der er kun en ting at gøre, og det er at slå fortænderne ud
Dame2: Ja

(Café ved Nørrebros runddel, onsdag eftermiddag)

2011-10-30T09:36:00.000+01:00

Dame 1: Jeg har spillet så meget kort
Dame 2: Jaja
Dame 1: Men nu gider jeg ikke mere, jeg er for gammel ... Jeg har så meget andet
Dame 2: Jaja, når bare man har noget

Skrattende meddelelse i bussens højtalersystem til buschaufføren om at der er lommetyve i busserne, og at chaufføren skal give passagerne besked om at være opmærksomme

Dame 2: Ja jeg stod også engang ved Bispebjerg og så stod der en mand og lænede sig, han lænede sig sådan ind over og så havde han en hånd i tasken
Dame 1: Ja, man skal passe på, der var også engang [noget jeg ikke kan høre]
Dame 2: Jaja
...
Dame 2: Der er helt utrolig trafik her, det er altid her i gaden her og så det kryds
Dame 1: Ja, det er utroligt, tænk at de ikke kan gøre noget ved det, alle de biler
Dame 2: Jaja

(Bus linje 4A, tirsdag eftermiddag)

2011-09-28T13:06:00.000+02:00

Mand: Skal I ud og rejse? (nikker mod tungtpakket barnevogn)
Mig: Ja
Mand: Jeg har selv prøvet det ... tre gange (holder tre fingre op)
Mig: Nå
Mand: Men aldrig mere end to ad gangen ... aldrig mere end to, det er for meget
Mig: Mm
Mand: Jeg cyklede engang til Jylland med den mindste. Jeg cyklede hele vejen til Jylland, så sad han dér, foran, og sagde 'se der, se der', det var da han var to år. Det var en god tur. Jeg cyklede hele vejen til Jylland, nej det passer ikke, jeg tog S-toget til ... til... Jeg gider ikke cykle i København, ikke med børn, egentlig har jeg aldrig brudt mig om København
Mig: Mm
Mand: Jeg cyklede på sådan en Christianiacykel
Mig: De er også gode
Mand: Jeg cyklede rundt på den i tre måneder før jeg turde cykle med ham i den ... tre måneder (holder tre fingre op)
Mig: Nå
Mand: Det er fordi de drejer modsat, det skal man lige vænne sig til, og før jeg kunne det turde jeg ikke cykle med ham ... jeg skulle lige vænne mig til at den drejer modsat, det er fordi den er trehjulet ... jeg kørte rundt og rundt og skulle sådan helt ud (holder armene frem som om han holdt på et styr) også op på to hjul ... så jeg væltede
Mig: Nå
Mand: Jeg væltede! Det var med vilje, jeg skulle se hvordan den var ... de er meget populære, de der ladcykler ... Christianiacykler ... de er overalt, de sælger dem overalt, til udlandet, det er en stor eksportsucces ... nu laver de dem jo med alt muligt på, elektrisk motor og alt muligt ... alt muligt dyrt tilbehør
Mig: Der er sikkert også nogen der cykler rundt med gps på dem
Mand: (vredt) Nej, det sælger de dem ikke med
Mig: Jeg mener, der er sikkert nogen som sætter gps på dem
Mand: Gps er overhovedet ikke dyrt, slet ikke, det er ingenting, sådan nogle ekstra skiver der (han gestikulerer og forklarer noget jeg ikke forstår) og sådan noget, dét er dyrt
Mig: Nåå (nikker)
...
Mand: Og elektrisk motor, dét er dyrt ... jeg kender en der kører rundt på en Christianiacykel med elektrisk motor, han er 74 og han drøner rundt ... han kører derudaf, men det er fordi han kan, han tramper afsted og så med motoren, han kører helt vildt
Mig: Nå
Mand: Men han kører selvfølgelig efter forholdene
Mig: Mm
...
Mand: Jeg kan nu bedre lide de der Long Johns, dem kan jeg bedre lide at køre på ... sådan en kan jeg køre på uden problemer ... og så lige fire kasser øl på foran ... det var jo budcykler før, det bruger man ikke mere ... det var jo til købmændenes ... deres kunder, det bruger man jo ikke mere, det er ærgerligt
Mig: Mm
Mand: De var til voksne, ikke til børn ... jo der var måske sådan nogle drenge på 16 år, der var buddrenge, men der var også mænd på 40 år og 50 år, der var bude ... de levede af at være bude, de kørte varer ud for købmændene, til deres kunder, på Long Johns ... det bruger man ikke mere, det er ærgerligt
Mig: Mm
....
Mand: Søs! Søs!
Mig: Ja?
Mand: Skal du på tur?
Mig: Ja
Mand: Har du nu husket det hele? Jeg skal nordpå, til (noget jeg ikke kan høre) oppe ved (noget jeg ikke kan høre), jeg skal op til en kammerat, op til hans båd
Mig: Det lyder da hyggeligt
Mand: Jeg skal arbejde (sukker), skal sove der og så hjem i morgen ... jeg har pakket (klapper på en stor vadsæk-agtig taske) det tog mig en halv dag at pakke (sukker)
Mig: Nå, jeg skal til Aalborg
Mand: Hvad, til Aalborg?
Mig: Ja
Mand: Nå ... op til en kammerat?
Mig: Ja, nej, en veninde
Mand: Nå, det er godt, har du nu husket det hele? Ellers må man håbe du har penge til at købe det for
Mig: Jeg skal besøge en veninde med børn, så hvis jeg har glemt noget har hun det sikkert
Mand: Nå, det var godt ... Aalborg, hvor lang tid tager det?
Mig: Det tager fire-fem timer
Mand: Hvad? Tager det kun fire timer?
Mig: Ja, eller fem ... fem en halv ... eller fem, nu kan jeg ikke huske det ...
Mand: Nå...
(bussen stopper og vi stiger af)
Mand: Kan du nu have en god tur
Mig: I lige måde

(Bus linje 66 mod Hovedbanegården, lørdag formiddag)

2011-08-26T09:26:00.000+02:00

2011-08-26T09:24:00.001+02:00

2011-08-25T09:49:00.002+02:00

2011-08-16T10:31:00.001+02:00

Pige 1: Men det er ham der skal ud, og det bliver hendes lejlighed
Pige 2: Er det sikkert?
Pige 1: Ja, det har hun vidst hele tiden
Pige 2: Men det kan man bare ikke, synes jeg
Pige 1: Nej, hun kunne hun godt lige have sagt det noget før
Pige 2: Ja, når hun nu har gået og vidst det så længe
Pige 1: Men ... hun har jo ikke vidst det, hun har bare TÆNKT over det længe
Pige 2: Nå, tænkt over det, det kender man jo godt, hvis det nu er en kæreste man vil slå op med, så tænker man lige over det først ... men hun kunne godt lige have sagt det til ham lidt før, i stedet for bare at smide ham ud med en dags varsel
Pige 1: Ja, tænk hvis det var mig, så var jeg helt fucked!
...
Pige 1: Men det er godt hun endelig gjorde det, det var jo ved at blive helt sygt
Pige 2: Var det?
Pige 1: Ja! Prøv lige at forestille dig at bo sammen med en man er SÅ frastødt af og som man SKAL gå i seng med (og selvfølgelig var det lige dér, hvor samtalen tog dén mærkelige drejning, at de cyklede til venstre i krydset, hvor jeg skulle ligeud)

(Nørrebrogade, mandag aften)

2011-08-08T20:14:00.000+02:00

Receptionist: Her er dit nummer, så skal I bare vente her, der kommer nogen og henter jer
Mand: Her? Skal vi vente her?
Receptionist: Ja, I skal bare sætte jer her, ved et af de runde borde, I bliver hentet her
...
Mand: Det er sgu da bøvlet, hvad?
Ældre mand: ja
Mand: Er dét ikke bøvlet?
Ældre mand: Jow
Mand: Og det kalder de Borgerservice, der sgu da ikke en skid service... Hvad nummer har vi?

(Borgerservice Lærkevej, Kbh NV, mandag middag)

2011-08-08T20:08:00.000+02:00

Kvinde: jamen jeg synes det var SÅ hyggeligt at træffe på dig
Mand: ja, det synes jeg også
Kvinde: (afbryder) og held og lykke med... med... med... dét du skal
Mand: jo det
Kvinde: (afbryder) det skal du bare lige finde ud af, det skal du nok, det tror jeg på
Mand: ja, det, jeg skal jo lige
Kvinde: (afbryder) det tager TID, det er bare det, det kender jeg alt til, det gør jeg, jeg har brugt lister (så blev der grønt lys og jeg blev nødt til at gå videre, og kunne ikke høre mere)

(Ved Nørrebro Station, mandag middag)

2011-07-24T11:04:00.000+02:00

Ung kvinde: Nej, hun er fra andet kuld, men hun har altid været helt med
Midaldrende kvinde: Hvem er det nu der er...
Ung kvinde: Det er med Pia
Midaldrende kvinde: Nå ja
Ung kvinde: Og så er der så hende den nye, hun er yngre end mig (griner)
Midaldrende kvinde: (griner) Har de så...
Ung kvinde: Ja, de har så to nu

(tirsdag formiddag, 12. juli, ved Bispebuen)

2011-06-22T21:46:00.000+02:00

Mand: ... og han sidder nede i gården, og han bliver mere og mere våd, og oppe hos Karin, der sidder Karin og Bo, og maden er færdig, og der er masser af mad ...

(Smedetoften, Kbh NV, onsdag aften)

2011-05-29T22:44:00.000+02:00

Dame1: Jeg synes nu det er sværere at se pæn ud med en stor barm
Dame2: (noget jeg ikke kan høre)
Dame1: Det er pænere med en bluse end med en t-shirt, der er så meget stof i sådan en t-shirt, så ser man så stor ud
Dame2: Ja, en bluse ser pænere ud
Dame1: Ja, når der er så meget stof, så ser det ud som om man har fleere meter barm, du ved
Dame2: Ja, ja, det er rigtigt, jeg ved hvad du mener
Dame1: Ja det strææækker sig ud over det hele, og UD til siden
Dame2: Og hvis man så også har en stor mave, så breeeder det sig ud
Dame1: Ja, ja, og så er en bluse altså pænere
...
Dame1: Du kender godt (kvindenavn) ikke? Hun er jo rigtig stor, og jeg siger altid til hende at hun skulle tage og gå med sådan en af de der kjoler ud over bukserne, i stedet for en t-shirt for det vil se meget pænere ud, men næhnej, det vil hun ikke, det er ALT for feminint, siger hun, og så er det for dyrt, og det ene med det andet
(Dame2 siger noget jeg ikke kan høre, og så står de af bussen)

(Bus linje 66, søndag eftermiddag)

2011-04-27T11:15:00.001+02:00

Men det er skandalens væsen at den er afgrænset, trods alle sine efterdønninger og følgeudvidelser. Dens efterdønninger er som ekkoet der skabes i et indelukket rum, en verden af kamre. Det er derfor institutioner (”lukkede selskaber”) er særlig hjemsøgte af skandalen; de prøver at holde på nyhederne, lukke dem inde, og på den måde forstørrer de dem, og så – som folk siger – er ”katten sluppet ud af sækken”. Det er umuligt, undtagen for teologer, at forestille sig en verdensomspændende eller en universel skandale; beviset er den måde hvorpå folk har affundet sig med at leve med kernespaltning, radioaktivitet, satellitter og rumraketter. Ingen kan ophidse dem eller bare gøre dem ordentligt interesserede i hvordan-vil-det-gå i verden; uhyggen breder sig ikke.

Mary McCarthy, Kendsgerningen i romanen, 1960

2011-04-22T13:00:00.000+02:00

"Er grimheden og den dårlige smag i amerikansk husindretning, amerikansk underholdning, amerikansk litteratur ikke det synlige udtryk for forarmelsen af de europæiske masser, en manifestation af al den tilbageståenhed, mangel og nød som ankom hertil fra Europa, den ene skibsladning efter den anden? Amerikanske films umådelige popularitet i udlandet demonstrerer at Europa er det ufærdige negativ som Amerika er aftrykket af. Den europæiske turist, der med ubehag ser en kæmpebiograf eller et TV-apparat, ser kun ind i den frygtelige konkave form som hans sultne kontinent har og som her på så forbløffende måde er vendt til det konvekse. Vores civilisation, deformeret som den er i det ydre, er stadig en fuldbyrdelse; alt dette måtte komme for en dag."

Mary MacCarthy, Det smukke Amerika, 1947

2011-04-11T14:57:00.000+02:00

"Det var dig, som lavede det kup i Rue de Flandre."
"Nej, det var ikke mig."
"Det var dig. Portnerkonen genkender dig."
"Det var en, der ligner mig."
"Hun siger, han hed Guy."
"Det var en der lignede mig og havde samme navn."
"Hun genkender det tøj, du har på."
"Han ligner mig, har samme navn og samme slags tøj."
"Han har samme hår."
"Han ligner mig, har samme navn, samme slags tøj og samme hår."
"Man har fundet dine fingeraftryk."
"Han ligner mig, har samme navn, samme slags tøj, samme hår og samme fingeraftryk."
"Sådan kan du ikke blive ved."
"Lige til det sidste."
"Det var jo dig, der lavede det kup."
"Nej, det var ikke mig."

(Fra 'Tyvens dagbog' af Jean Genet. En samtale jeg ville ønske jeg havde hørt.)

Botanisk Have, indenfor/udenfor

2011-03-22T15:20:00.000+01:00

Gartner 1: Se, det er her (De står længe bøjet over en plante, studerer stængler og blade)
Gartner 2: Altså ... den kan godt klare det et stykke tid, men så dør den altså
Gartner 1: Hvad fanden gør vi?
...
Gartner 1: Kom og se, det er også herovre
Gartner 2: Det er pokkers... Det er i det bløde, de gnaver ikke i de hårde dele...

(Tirsdag formiddag, inde i det tropiske hus)

Dreng 1: (kravlende på gelænder) Se, ku' det ikke være sjovt hvis jeg faldt ned?
Dreng 2: Jo, for så ville du DØ!
...
Dreng 2: Det er jo ikke sjovt hvis der ikke sker noget

(Tirsdag formiddag, fem minutter senere på den store stentrappe udenfor det tropiske hus)

Når Lars skal på skitur

2011-03-03T21:26:00.000+01:00

Dame1: (griner)Det er bare hver gang Lars skal på skitur, så får han ordnet en hel masse først
Dame2: Ordnet?
Dame1: Ja, så hænger han lige en persienne op, og så skal den hylde også lige op, og så er der også noget andet, sådan er det hver gang
Dame2: Nå, det er da meget smart
Dame1: Det plejer at være natten før han skal af sted, den her gang har han så lige været i gang nogle dage før, men det er virkelig hvert år når han skal på skitur han gør det
Dame2: Nå
Dame1: Jeg tror det er et eller andet med at han ikke kan lide at rejse væk hvis det ikke er ordnet ... eller også er det noget med at jeg ikke skal gå derhjemme og være sur over at han ikke har ordnet det imens
Dame2: mm
Dame1: Jeg skulle tage og sende ham på skitur nogle flere gange om året, så kunne vi måske endelig blive færdige med det hus (griner)
Dame2: (griner) ja, det kunne være

(I S-tog linje E mod Køge, torsdag eftermiddag)

2011-02-22T12:08:00.000+01:00

Mand1: JAAA! Det er åbent
Mand2: Billig vodka, here we come

(Nordmænd foran Fakta, søndag formiddag)

hvis du tror du ved hvor jeg bor

2011-02-14T20:56:00.001+01:00

Mand: (i telefon) Hvor længe har du tænkt dig at den bil skal stå på parkeringspladsen uden nummerplader? ... Ja, hva så lige med en Hummer for eksempel ... Nå, prøveplader, ja ... Hvor længe skal den stå der? Vi andre kan jo ikke komme til at parkere ... Du må slet ikke drive virksomhed fra den adresse, det er ulovligt ... Jeg har tjekket dig ... Hvor har du så ellers adresse? ... Jeg har tjekket dig ... Du må slet ikke have biler stående der ... Tre, fire biler i månedsvis, de blokerer for os andre, vi er nødt til at parkere helt nede på den anden side af blokken ... Jeg melder det til politiet ... Jeg gør det ... Du skal bare fjerne dem ...

Mand: (til sidemand) Han holder og blokerer, det er skideirriterende, fire-fem biler ad gangen, og hvor skal vi andre så parkere? ... Politiet? De ved det godt, de siger også at vi bare skal gå til ham ... Nej, de gør ikke noget ... Viceværten tør heller ikke sige noget til ham ... Nej, alle er pissebange for ham, han er jo sådan en stor udlænding, en stor rocker ... Ingen tør sige noget, for hvis han ved hvem det er, så kommer han bare og smadrer døren ... Ja, man skulle bare male på bilerne, haha

Mand: (i telefon) Jeg kan godt sige dig, vi spraymaler de biler vi gør ... Ja, du kan kraftedeme bare fjerne dem, ellers så sprayer vi dem ... Nå ... Nå, så det ved du? ... ja, du kan bare komme hvis du tror du ved hvor jeg bor ...

(Mandag eftermidag, S-tog linje H mod Frederikssund)

Stela ben

2011-02-13T10:58:00.003+01:00

Læste netop her at den finlandske forfatter Bo Carpelan er død, 84 år gammel. For faktisk mange år siden var jeg udvekslingstuderende i Finland, i byen Åbo/Turku (afhængig af om man hører til den finlandssvenske eller finske del af befolkningen). I Åbo lærte jeg mange ting, især om tango. For det første at man naturligvis inviteres til at danse tango udendørs til en skrattende transistorradio, når brandmænd på saunaudflugt ved en af de utallige svenske skovsøer opdager, at der er besøg i nabosaunaen af udvekslingstuderende.
For det andet at tango i det hele taget kan danses hvorsomhelst og nårsomhelst, men bedst udendørs, og altid af mænd og kvinder iført rummelige joggingdragter.
For det tredje at hvis man melder sig til en danseskole for at lære de rigtige tangotrin, skal man først lære disco, og det er ikke god stil at fnise når discokuglen i loftet bliver tændt. Dans er en alvorlig sag, som så meget andet i Finland.

Et af mine kurser var på det findlandssvenske litteraturinstitut, og handlede netop om Bo Carpelan og hans roman 'Urwind'. En smuk og vemodig roman om en mand forladt af sin hustru. Mange fine detaljer husker jeg stadig, og to ord gjorde så stort indtryk, at de er kommet med i novellen 'Dr. Nebenau driver omkring' fra 'Alt det der er mit':

"Hver gang dr. Nebenaus tanker faldt på benene og deres sørgelige forfatning mumlede han den sætning, der hvem ved hvorfra for altid havde bidt sig fast i hans bevidsthed, den om de to gamlinge, der kom gående på deres 'stela ben'. Det ærgrede ham at han ikke på sit eget sprog kunne finde et tilsvarende ord, for det var præcis dækkende for hans egne gammelmandsben; de var ikke som sådan skæve, ikke komplet stive, ikke egentlig i stykker, men når han stod overfor en udfordring som denne stejle, glatte stentrappe uden noget gelænder at støtte sig til, kunne han mærke hvordan de måtte afstive sig, de skrånede udad, som en skiløbers benstilling, hver en sølle muskelgruppe beredte sig til det yderste på at holde hele vejen ned, uden slinger, og alligevel rystede de, benene, ude af kontrol og ganske enkelt bare for gamle til sådan en trappe."

Hvem ved hvorfra? Jeg ved det, og nu ved I det også. Og Urwind kan anbefales, jeg tror ikke den oversat til dansk, men læs den netop for de smukke ord der bare ikke findes tilsvarende på dansk.

2011-01-06T17:42:00.000+01:00

Han: Hvorfor sælger de egentlig ikke sexlegetøj i Røde Kors?
Hun: Arhmen, det er nok fordi man ikke sælger den slags brugt
Han: Nå. Det gør man da på nettet
...
Han: Man kunne lave sådan et klamt hjørne

(I bus linje 350S på Nørrebrogade)

Kort fortalt - Danske noveller 2000-2010

2010-12-08T09:45:00.000+01:00

I dag udkommer 'Kort fortalt - Danske noveller 2000-2010' på forlaget Tiderne Skifter. Det er en kæmpebog på næsten 400 sider, med tekster fra 33 danske forfattere. Mit bidrag er novellen Konstantinopel, om bl.a. verdensvendthed, min tid som frivillig brandmand, hørtøj og mimrende oldinge, der husker deres første kys.

Der sidder tre forfattere i en bobslæde...

2010-11-12T10:14:00.000+01:00

Gud så det

2010-09-17T09:40:00.004+02:00

Pige: Men Gud så det, GUD SÅ DET! (peger op i luften)
...
Pige: Jeg kan godt sige dig, jeg tæver hans søster
...

(Telefonsamtale ved Nørreport Station, torsdag eftermiddag)

Et godt råd

2010-08-12T17:48:00.006+02:00

Dreng: Den der chiuaua fryser altså helt vildt
Kvinde: Nej, den ryster fordi den er lidt nervøs
Dreng: Det er bare lige før, der var dens hale helt stiv og det plejer altså at betyde at de fryser
Kvinde: Nej, den er bare nervøs ... Den har aldrig prøvet at køre i tog før, den er kun lige ni uger, det er derfor den ryster ... Den har jo tæpper den kan gå ind under
...
Dreng: Et godt råd: lad den aldrig være ude om natten i stormvejr
Kvinde: Okay
Dreng: En af mine kammerater, de glemte at binde deres fast og så fandt de den oppe i et træ dagen efter
Kvinde: Nårh, havde den søgt tilflugt der?
Dreng: Nej, det var vinden der havde taget den
Kvinde: Nå
...
Kvinde: Vi kører jo med barnevogn og så ligger den i fodenden, der har den det lunt. Så ligger den og gør af folk, den ejer virkelig det hele når den ligger der
...
Kvinde: Men vi skal også have fundet en striktrøje til den før det bliver vinter, de er jo meget følsomme for kulde og regn
Dreng: Og vind

Bonus: Chiuaua i bamsetøj

(I toget fra Rødekro til København)

Det man skulle gøre

2010-08-12T17:32:00.003+02:00

Dame: Jeg skal have et klippekort, sådan et af pap
Ekspedient 1: Ja
Dame: Og så også en fransk hotdog
Ekspedient 1: Bare en?
Dame: Ja
Ekspedient 2: Du kan ellers spare penge ved at købe to
Dame: Nja, jo, okay så må jeg hellere tage to ... Årh hun forstår virkelig at sælge dem, hva?
Ekspedient 1: (griner)
...
Dame: (hoster)
Ekspedient 2: Det lyder som om du skulle skifte til grøn look
Dame: Eller helt holde op, det var det man skulle gøre. (hoster) Nej, det er også regnen, vi går derhjemme og bliver så forkølede
...
Dame: Nu putter du godt med det der fransk dressing i, ikke?
Ekspedient 2: Jo jo

(DSB kiosk, Rødekro)

2010-07-31T11:54:00.002+02:00

Rundt om mosen

2010-07-04T14:53:00.004+02:00

...

Cyklende kvinde: Jeg sagde han skulle tage og prøve nogle antidepressiver, men NÆ NEJ
Cyklende mand: Næ nej
Cyklende kvinde: Jeg bruger dem jo selv endnu, og jeg har det fantastisk
Cyklende mand: Ja?
Cyklende kvinde: Jeg prøvede at stoppe med dem, men så fik jeg det forfærdeligt og (de cykler forbi, jeg kan ikke høre mere)

...

Mand: Se lige her (rækker en plasticpose frem, fyldt med tomme flasker og dåser)
Mig: Hold da op, sikke en fangst
Mand: Ja, er det ikke utroligt? Det er lige en gang rundt om mosen, og så alt det her, er det ikke sjovt? Det synes jeg er sjovt
Mig: Jo da (går videre)
Mand: ja, ja, det synes jeg nu er sjovt (Går den anden vej)

...

Lille dreng: Åsee, årap (peger ivrigt)
Ældre kvinde: Rap rap, ja, det er ænder, rap rap

...

Ung mand: Se, der er flere (flytter armen fra kvindens skulder og peger på får i en indhegning)
Ung kvinde: (i falset) Nåååå

(Søndag eftermiddag, let diset og ca. 25 grader i skyggen)

Og vejret

2010-06-02T09:04:00.002+02:00

Kvinde1: Godmorgen
Kvinde2: Godmorgen
Kvinde1: Og SIKKE en morgen
Kvinde2: Ja, så BLEV det alligevel sommer!

(2. juni, Gothersgade, København)

Reception 2. juni kl. 20:00 på HarboBar, Blågårdsgade

2010-05-31T19:02:00.004+02:00

Da Freie Internationale Tankstelle uventet er lukket, (se artikel om det her) er receptionen nu flyttet til HarboBar - samme anledning & samme program som beskrevet her

Boksen med teksthæfter og cd findes allerede rundt omkring, bl.a. i Møllegades Boghandel og på Underwood Ink.

Og her er en lille smags-snas af mit bidrag, novellen 'Brun Bjørn':

Bussen, vi sidder i, har ingen hjul. Den ungarske pige sidder bagerst i bussen med fire drenge omkring sig, jeg sidder længere fremme og taler med én, jeg er forelsket. Alligevel kigger jeg. Holder øje med måden, hun sidder på: Foroverbøjet, skjuler sit ansigt med det lange, glatte hår, fingerer ved et hul i cowboybukserne, lige over knæet. Hun siger aldrig noget, alligevel sværmer de om hende, drengene. De optræder for hende, højrøstede og hæse, fortæller hinanden vittigheder og slår hinanden hårdt på skuldrene, mens de griner og kaster hovederne tilbage, blotter struben. Alle drengene her er magre og benede og har store adamsæbler og er hæse og højrøstede og voldsommere, end jeg bryder mig om. Pigen taler aldrig og det taler alle om. Alle pigerne.
”Så sig dog noget,” hvæser de og skubber til hende eller river hende i håret, for at få en lyd ud. Alle pigerne her er magre og benede og har store bryster, der hopper når de går. De går i meget stramt tøj og går, så brysterne hopper. De tygger på tyggegummi. De blæser bobler, det siger bang når de springer, og når de skal kysse en dreng, tager de det ud af munden og sætter det fast under bussædet. Bussen stinker altid af tyggegummi og sved, af kondomer og dårlig ånde.
Drengen, jeg er forelsket i, kysser mig: Han holder med den ene hånd om min nakke, med den anden om mit lår og så stikker han sin tunge ind i min mund. Han kysser med åbne øjne, kigger på noget bag mig.
Jeg viser ham lynlåsen, siger han gerne må prøve. Det vil han gerne, han lyner ned på forsiden, hele vejen fra halsen og ned til navlen. Han vil se hvad der er indenunder, han trækker pelsen til side, og prikker på min mave. Jeg slår ham, rammer med kløerne på kinden og såret bliver stort. Der kommer store, runde tårer ud af hans blå, blå øjne. Det var synd.
”Undskyld,” siger jeg, ”det var ikke med vilje.”

Udgivelsesreception onsdag den 2 juni kl. 20.00

2010-05-24T11:20:00.000+02:00

på F.I.T. – Freie Internationale Tankstelle(den gamle tankstation på Farumgade mellem Nørrebrogade og Hillerødgade)

Program:

20.00 Indledende ord v. Forlaget Korridor

Præsentation af Tekstsamlingen NNV Korridorer

20.30 Oplæsning v. Trisse Gejl & Maja Elverkilde

22.00 Lyd&Lyrik v. Frithjof Toksvig & Kristina Stoltz

Forlaget Korridor byder på et glas vin

F.I.T. tager sig af den billige bar

Og Tekstsamlingen kan på dagen købes for blot 100 kontante kroner

Om NNV Korridorer, en tekstsamling – i ord, i lyd, i billeder:

NNV Korridorer består af syv små individuelle tekster, skrevet af syv forfattere – Maja Elverkilde, Nicolaj Stochholm, Kasper Nørgaard Thomsen, Kristina Stoltz, Trisse Gejl, Harald Voetmann og Martin Johannes Møller – bosiddende på Nørrebro eller i Nordvest. Teksterne er skønlitterære og spænder over digte, dagbogsnotater, minimal roman, brev og noveller.

Derudover rummer NNV Korridorer også en CD med to Lyd&Lyrik værker af Martin Ryum/Harald Voetmann og Frithjof Toksvig/Kristina Stoltz.

Ønsket med udgivelsen er bl.a. at kaste et alternativt, eksperimenterende blik på antologien som form. Derfor udgives hver enkelt tekst for sig, for netop at understrege deres karakter som små unikke og selvstændige værker. Værker der kan pilles ud af konteksten, sættes ind i andre, eller friste en tilværelse på helt egne betingelser, når først forseglingen er brudt og æsken åbnet.

NNV Korridorers kunstneriske udtryk er skabt af fotokunstner Sidsel Becker med forankring i Nørrebros byrum.

Udgivelsen er støttet af Litteraturrådet
Læs mere på: http://forlagetkorridor.blogspot.com/

Firmaets mand

2010-04-23T18:23:00.004+02:00

Med firmalogo på skjorte, computer, notesblok, ringbind og computer arbejdede han i rasende fart og med panderynke hele vejen fra Københavns hovedgård til Middelfart. Der var diagrammer, cirkler og delmængder, mange siders notater på blokken og lidt på computeren. Han stod af i Fredericia.

(Toget til Vejen, Sydjylland, torsdag morgen)

ps. Mellem Midtjylland og Sønderjylland ligger Sydjylland. Man skal syd for Kongeåen før det hedder Sønderjylland, det lærte jeg i går.

pps. Jeg hører ikke mere noget, jeg har fået en Ipod.

I morgen: Vågen

2010-04-05T12:06:00.002+02:00

Hurra!

Lynvisit

2010-03-27T13:37:00.001+01:00

Mand: Er vi i Odense nu? Vi skulle da lige have fortalt familien at vi drønede forbi.

(Tog mod København, torsdag kl. 00:44)

Torsdag d. 25/03 er der oplæsning på LYNfabrikken

2010-03-23T18:18:00.002+01:00

Vi byder velkommen til:

MAJA ELVERKILDE / PEJK MALINOWSKI / JOHAN JÔNSON

Dørene åbner kl 19.30
Oplæsningen begynder kl 20.00
Entré 30 kroner

LYNfabrikken, Vestergade 49, 8000 Århus C

Oplæsningsrækken på LYNfabrikken arrangeres af Litteraturen på Scenen - www.lips.dk

Urbjørn

2010-03-11T12:45:00.002+01:00

Her skal jeg for første gang læse den tekst op, som er mit bidrag til Nørrebro Fiktioner. (En antologi med bidrag fra forfattere fra Nørrebro og Nordvest, der udkommer i april.) Min tekst hedder 'Brun bjørn', og jeg er svært tilfreds med den, så jeg glæder mig!

Harbobar ligger: Blågårdsgade nr. 2, Kbh N

Fuldstændig det samme

2010-03-02T11:27:00.003+01:00

D: Så sov du slet ikke hjemme, hvornår stod du så op?
P: Klokken seks
D: Arj fuck hvor er du syg, hvorfor gør du det? Det er lissom at skyde sig selv i foden...ni gange!

(Bus, Vanløse, tirsdag morgen)

Fra landet med de lækre råvarer

2010-02-28T21:28:00.003+01:00

So, what is your standard (laaang pause) tomato sauce? How do you make it, tell me about it

(I køen til sikkerhedskontrollen, lufthavn på Sicilien)

Helt damp

2010-02-02T08:53:00.003+01:00

D1: Kender du det der, når man er i en gruppe og så der en der bare er helt dum, du ved, sådan helt dum?
D2: Ja, [xx] du ved, han er helt dum, helt damp
D1: Ja, en i vores gruppe, han er oss helt damp
D2: Kender du [xx]? Han er helt damp, oss når vi er ude, vi plejer at skiftes til at gå i baren, men ikk ham. Når vi allesammen er ude og danse og han er den eneste der ikk er ude og danse, så siger vi aldrig til ham om at gå i baren, aldrig! For han kommer altid med noget helt andet.
D1: Ja, der er oss en i vores gruppe der er helt damp
D2: Han kommer altid med noget helt andet, og så spørger jeg ham, hvorfor har du gjort det? Og så kommer han med noget, og så spørger jeg ham: Hvad er det? og så siger han: Det er tequila, og så siger jeg: Hvad, er det ren tequila, jeg sagde det skulle være en margherita? Så smager jeg på det, og så er der noget i, og så spørger jeg: Hvad, er der noget i? Og så siger han: Ja, det er tequila med gin og tonic
D1: Hvad! Så er han da helt dum
D2: Og så spørger jeg ham, hvorfor har du gjort det? Jeg sagde det skulle være en margerita og hvorfor sagde han ikke det i baren, og så siger han: Hvad, er margherita ikke tequila med gin og tonic?

(Bus på Nørrebro, mandag eftermiddag)

2010-01-27T18:38:00.003+01:00

Torsdag d. 11. februar kl. 20:00 læser jeg op sammen med bl.a. Line-Maria Lång og Arash Sharifzadeh Abdi til "Poetry for Charity" - et nyt oplæsningsarrangement på Café Zusammen.

Bingo

2010-01-07T09:03:00.000+01:00

Dame: (hviner) Se, der ER en burka
Mand: (brummer) Ja, dér er en

(Istedgade, onsdag eftermiddag)

Fremtiden...

2009-12-31T14:22:00.004+01:00

I 2010 vil jeg flyde med strømmen med kraftigt forbrændende tråde løst dinglende efter mig, som en hyldest til goplerne - thi fremtiden er deres!

Og hvis jeg får skrupler undervejs (sandsynligvis allerede et halvt døgn inde i året) kan jeg jo nøjes med at hylde fremtiden som en vandmand.

Eller jeg kan spise uhæmmet hele året, som hyldest til kæmpegoplerne. Den mulighed vil jeg holde åben.

Godt nytår til alle, særligt de leddeløse!

Lars tror vi er venner

2009-12-09T20:19:00.002+01:00

Ja, ja, Lars tror vi er venner, så han ringer en gang imellem og så skal jeg lige have en update om det hele, men han er bare kedelig...

(Bus på Nørrebro, onsdag eftermiddag)

Du skal ikke være bange

2009-12-03T09:43:00.005+01:00

H: Det er min fødselsdag i dag, jeg bliver atten
M: Nå, tillykke med fødselsdagen
H: Gi'r du så ikke et kys på kinden i fødselsdagsgave?
M: Nej, det gør jeg ikke
H: Jo, kom nu, det er min fødselsdag, jeg bliver atten år
M: Ja, og tillykke med det
H: Må jeg ikke få et kys på kinden, se nu, du kan godt nå
M: Nej, det går ikke
H: Du skal ikke være bange for at jeg stjæler eller slår dig ned, se på mig, jeg er dansker, jeg er ikke sådan en voldspsykopat eller indvandrer
M: Det er ikke det jeg er bange for, jeg tror simpelthen jeg vælter på cyklen med alle de her poser
H: Nej du gør ej, se her, du kan sagtens nå
M: Nej, jeg vil ikke give dig et kys på kinden
H: Det er en stor ting for mig, jeg bliver atten år, kom nu
M: Nej
H: Hvad så hvis du får en halvtredser, se her, jeg har en halvtredser lige her
M: Nej, så får du ihvertfald ikke et kys, så er det jo ikke en gave
H: Jo, det er en gave jeg betaler for, se, her er pengene, et kys på kinden eller munden
M: Nej, man kan ikke betale for en gave
H: Jo, kom nu, se der er rødt lys, så kan du sagtens, når vi holder stille
...
H: Hey, der er rødt lys
...
H: Man må altså ikke køre når der er rødt lys
...

(Cykelsti på Frederikssundsvej, novembereftermiddag)

Piratoplæsning #7

2009-11-19T11:44:00.000+01:00

Piratoplæsning #7 holdes fredag den 20. november klokken 21.00 på Forfatterskolen, Peder Skrams Gade 2a, Kbh K

Oplæsere:
MAJA ELVERKILDE
MARTIN LARSEN
THOMAS BOBERG
GITTE BROENG
PETER HØJRUP (læser op af Emilio Alvarez' efterladte digte)
CHRISTIAN YDE FROSTHOLM (læser op af uforsvarlig novelle!)

Husk dine egne drikkevarer (og en ekstra øl til sidemanden) og invitér frit, alle er velkomne!

Hun kan ikke engang bruge det

2009-11-19T11:35:00.003+01:00

p1: Det er bare så irriterende, jeg havde lige besluttet at nu vil jeg score ham, til julefrokosten, og så ser jeg bare, at så sidder hun der og kysser med ham... Og hun kan ikke engang bruge det til noget, for hun har kæreste på.

p2: Men hun kan jo ikke blive sur hvis du kysser med ham på fredag, for hun kan jo ikke både holde på sin kæreste og så samtidig holde på en anden fyr

(Dybbøl st., torsdag morgen)

Hverdag, Virkelighed og Alvor

2009-11-03T22:50:00.002+01:00

Operation: Hverdag, Virkelighed og Alvor fandt sted i går fra 16-17 i diverse toge til og fra Hovedbanegården. Kort fortalt handler det om en novelle skrevet af Christian Yde Frostholm på bestilling til UD & SE. Den indeholdt en sætning, der af DSB blev vurderet som en sikkerhedsfare for togpersonalet og passagererne, og med henvisning til deres Hverdag, Virkelighed og Alvor blev novellen afvist. Igår blev den så alligevel distribueret på ægte flyvebladsmaner.

Man kan læse meget mere om forløbet og ikke mindst læse den sprængfarlige novelle på Christian Yde Frostholms blog, fx via dette link
Her får man som bonus i kommentarfeltet en debat om hvorvidt en forfatter der skriver en bestillingstekst til UD & SE er at sammenligne med en tømrer der laver en stol.

Når det var vigtigt for mig at deltage i uddelingen i går hænger det i høj grad sammen med at jeg slet ikke er i tvivl om at der er forskel. Og virkelig har svært ved at sætte mig ind i den tankegang.
En ting er at DSB er i deres gode, juridiske ret til at afvise et bestillingsarbejde de ikke finder lever op til deres ønsker. Sådan er det bare. Noget andet er at de virkelig alvorligt mener at Frostholms novelle ville udgøre en sikkerhedsrisiko i bladet. (Her vil jeg anbefale at man læser novellen fx via dette link og ser hvad man selv synes). At de virkelig mener det er nødvendigt at kræve en sætning ændret. At de ikke mener det er nødvendigt at lade litteraturen udfolde sig frit. At alting for tiden virker til at kunne trumfes med sikkerhedskortet.
Hvorfor så overhovedet have fiktionstekster i bladet? Hvorfor slå det så flot op, og bruge de vendinger som de bruger i invitationsbrevet: "DSBs renommerede månedsmagasin Ud & Se har en rig og lang tradition for at bringe ny dansk litteratur af høj kvalitet."
Og jeg har jo selv fået brevet, og blev så glad over at få den mulighed for at have en novelle med, som jeg helt selv havde skrevet og fundet på. Det er ikke fordi at alle teksterne nu reduceres til at være DSBs sofamalerier - men jeg må indrømme at jeg synes det er en lidt tam fornemmelse at vide, at der sidder en overordnet redaktion - som vel at mærke intet har at gøre med den litterære redaktions arbejde - og nærlæser teksterne for evt. problematisk indhold.

Man skal ikke stikke sin hånd ind under tæppet til et rovdyr

2009-10-22T10:34:00.004+02:00

Mand: Er det et rovdyr du har der?
Jeg: Ja
M: Skal (noget jeg ikke kunne høre) smide pelsen?
J: Hvad?
M: Er det rovdyr du har der, (noget jeg ikke kunne høre) smide pelsen?
J: Øhm, ja?
...
M: Er det en kat?
J: Ja
M: Skal du have katten med på arbejde fordi den ikke kan være alene hjemme?
J: Nej, den har været ved dyrlægen
M: Nå, dernede?
J: Nej, derhenne, hos Kattens Værn, de ligger der
M: Nå ja, der ligger Kattens Værn... Og knoglebrækkeren... Kiropraktoren, uha
...
M: Ja man skal ikke stikke hånden ind under tæppet til sådan et rovdyr
J: Nej
M: Det gjorde min tidligere kone
J: Nå
M: Hun stak hånden ind under tæppet hvor deres gravhund lå og hun (noget jeg ikke kunne høre) igang med en halv gris (noget jeg ikke kunne høre) grisetæer og grisehaler, og den kender godt lugten og så skal man jo ikke stikke sådan en hånd ind under tæppet, og HAPS så huggede Vaks tænderne i hånden
J: Nå, det var da ikke så godt
M: Og Vagn han blev helt tosset da han kom hjem, han var kraftedeme ved at hugge halsen over på Vaks
J: Hold da op
(En cigaret bliver tændt og en øl lukket op)
M: Der var en fandens ballade, og begge ungerne de var jo (noget jeg ikke kunne høre) fordi de holdt med hunden
J: Nå da
M: Og så Gert, du ved, den ældste, han kørte hende på skadestuen, du ved, i Køge, og så fik hun en stivkrampevaccination, for det kunne hun selvfølgelig ikke huske hvornår hun havde fået sidst
J: Og det er vigtigt, stivkrampevaccination er vigtigt
M: Og så fik hun ellers en skideballe af dem på skadestuen, kan du tro
J: Nå, ja?
M: Ja for man skal ikke stikke en hånd ind under tæppet til sådan et rovdyr, og især ikke når ens hænder lugter af grisetæer, eller grisehaler, det er jo ligesom at stikke en grisehale ind til den, eller fem
J: Ja
M: Så er det da klart den bider, så hun fik en ordentlig skideballe der på skadestuen
J: Ja
M: For det skal man ikke gøre
J: Nej
M: Den huggede jo til, den fik ordentlig fat, fem, nej tre tænder, hun fik mærker
J: Nå
...
M: Er det en kat du har der?
J: Ja
...
M: (Til et forbipasserende ægtepar) Ja, jeg kører ikke så langt på literen
Ægteparret: Ha ha
M: (Til mig) Jeg bor lige derhenne
J: (smiler og nikker)
M: Er den så så tam at du kan gå tur med den?
J: Nej, det kan jeg ikke
M: Nå, for der bor en lige hernede, og hun går tur med sin kat... Så kommer hun lige gående, med katten i snor... Så siger jeg også til hende: Hvad, tror du det er en hund du har
J: (smiler)
M: Det er godt nok utroligt, den går som en hund, hun går der med snoren, og så følger den med, den går lige bagefter hende, man skulle tro det var en hund. Men det kan du ikke med din?
J: Nej, det ville slet ikke gå.
...
J: Men jeg kan godt forstå at man vil have den i snor når man bor herinde, hvis man vil have sin kat ud, med den trafik der er her
...
J: Nå, der er min bus... Kan du have en god dag
M: Ja
...
M: Pas nu på (noget jeg ikke kunne høre) rovdyret

(Bustoppested ved Åboulevarden, torsdag formiddag)

Affald

2009-10-11T10:53:00.002+02:00

I dag er der ingen vej udenom at bære affaldsposen hele vejen til lossepladsen selv. Irmelin hader den tur, men vagtmanden stod igen i gården.
Andre har åbenbart ikke noget i mod turen. De gør det til en udflugt, de har store trækvogne, som de er gået sammen om, op til flere familier og det er de store børn, der trækker læsset. Imens kan de voksne blive derhjemme og lave andre ting, lave frokost som de kan spise sammen og bagefter har de produceret endnu mere affald og sådan bliver det ved.
De fleste nøjes nu bare med at bruge en trillebør, de fleste foretrækker trods alt at holde deres eget affald samlet. Så går faren måske af sted med børnene og imens kan moren lave frokost og måske får de sig en lille snaps som belønning.

Selvfølgelig er Irmelin ikke den eneste, der går alene med en enkelt pose i hånden, men der bliver kigget. Der bliver skrevet kronikker om det og utallige læserbreve, med velmenende forslag om at de bør slå sig sammen i stedet for at gå alene. Den udbredte holdning er, at det er ressourcespild at de sådan spilder deres tid på at gå med enkeltposer, når nu de kunne udnytte tiden mere effektivt hvis de slog sig sammen. Det er der så nogen der har gjort og så laver de t-shirts med tryk, der fortæller at det er det de gør. Så står der ’Vi løfter i flok’ eller ’Sammen er vi stærke’, men Irmelin er aldrig blevet spurgt om hun vil være med. Det er nok godt det samme, for det virker stadig mest effektivt at dumpe affaldsposen i baggården. Ejendommens system er virkelig effektivt, de mange beboere har forstået det med fællesskab og når bare hun ikke bliver opdaget går det strygende. Hun smider posen i den store spand og vupti er det væk. Ude af øje ude af sind. Det kan hun godt lide. Bare de nu ikke har opdaget hende. Bare det nu ikke var derfor vagtmanden er. Skal han nu stå der altid og sikre at kun de rigtige bruger spanden, dem der betaler.

Irmelin sveder, det er en varm dag, det er de værste, så når den kvalmende affaldslugt langt ud fra lossepladsen. Genbrugspladsen, meget lidt må gå til spilde og det meste kan enten brændes eller blive til jord. Det lærer børnene allerede før de kommer i skole, selv de allermindste kommer regelmæssigt med derud og hører om det store kredsløb de er en del af. Dagen slutter som regel med at de får lov til at vælge hver deres stykke legetøj fra dén container og der er rygter om at de uartige børn får et ekstra hårdt puf derned og ikke altid kommer op derfra igen.
Det er sikkert bare snak. Ligesom rygterne om Afdelingen for Menneskeligt Affald, Irmelin har set skiltet, men har ikke besluttet sig for om hun tror på rygterne. Menneskeligt affald kan være så meget, det behøves ikke være rigtige, levende mennesker, som nogen har besluttet er mest værd som genbrug. Det behøves det ikke. Det kan også være lort. Men ingen går i den retning skiltet peger og især ikke Irmelin. Hun tænker selv at skulle den kategori af mennesker eksistere, kunne hun meget nemt passe ind i den. Efter andre menneskers vurdering. Som hun ikke ville drømme om at udsætte sig for. Skulle hun endelig den vej ville det være frivilligt, med en vis ære i behold. En beslutning om trods alt at udnytte sine ressourcer på den bedste måde. Men det betyder sikkert bare lort. Nogen skal jo af med det på den måde, dem der ikke har råd til at spilde vand på det. Hun har set nogen gå skamfuldt hele vejen, den lange vej med en spand lort i hånden. Trods alt slipper hun for det. Tanken får hende til at gå lidt hurtigere og lettere med sin pose, i hvert fald et par hundrede meter, så kommer hun igen til at tænke på vagtmanden i gården og skridtene bliver langsomme. Irmelin bliver overhalet af en hel familie, der forsøger at lave det til en hyggelig familieudflugt, de synger sange og slæber på madpakker, tæpper, sangbøger og alt muligt udover deres affaldslæs. Allerbagerst i den lille kolonne går en dreng. Han synger ikke med, han går langsommere end de andre, han sakker bagud og stirrer stift ned i jorden mens de passerer Irmelin. Han bærer hele familiens lort, i en spand uden låg. Det er varmt, fluerne svirrer om ham og familien foran ham synger højere og højere, hurtigere, ekstatisk. Det ser vitterligt ud som om de også går hurtigere nu, som de forsøger at undslippe drengen, højst elleve år, der knapt kan bære spanden.

Marathonoplæsning på Blågårds Plads 3. oktober kl. 11-16:30

2009-10-01T20:48:00.002+02:00

2009-09-26T14:50:00.003+02:00

Nej tak og nej

2009-09-16T22:55:00.003+02:00

Kvinde: Vil du sidde her?
Mand: Nej tak, jeg skal ikke nyde noget
Kvinde: ...
Mand: Jeg har nydt rigeligt

Mor: Kan du sige violfrøstjerne?
Barn: ...
Mor: Vi-ol-frø-stjer-ne
Barn: Nej

(Onsdag formidag, i hhv. Bus 6A og Kgs. Have)

Fire debutanter nomineret

2009-09-12T12:55:00.005+02:00

D. 2. oktober kl. 16:00 skal jeg læse op på Vejle Bibliotek sammen med Maja Swiderska, Lars Husum og Lone Aburas. Vi er alle nomineret til Munch-Christensens Kulturlegat, en debutantpris på 2 x 50.000 kr. der uddeles hvert år. Hvilke to af de nominerede der får prisen bliver først afsløret på selve dagen...

Jeg hader dig ikke

2009-08-08T19:14:00.003+02:00

...
Vi skal snakke sammen, men ikke nu, du er fuld og jeg er fuld
...
Nej, jeg er pissesur på dig, men vi skal ikke snakke om det nu, lad os mødes en dag
...
Okay så siger jeg kort hvad det drejer sig om, det drejer sig om at du har hørt Helena sige noget løgn og sladder om at jeg skulle ud på date med en, og så har du sagt det til Anna, selv om du ved at hun fortæller alt til Mia, og nu har jeg haft en skrigende og tudende Mia i telefonen hele dagen der tror jeg har været hende utro
...
Men du VED jo at Anna siger alt til Mia
...
Hvorfor fanden har du lyttet til Helenas sladder og så ikke sagt det til mig
...
Mia vidste GODT at jeg skulle ud og spise med min søster og en fra mit arbejde,
...
Hun blev jo ved med at sige at Anne havde hørt alt muligt og nu vidste hun ikke hvad hun skulle tro og hun var helt ude af den
...
Det går FANTASTISK med Mia. Det er også derfor jeg ikke har slået op med hende som jeg ellers har proklameret
...
Jeg har brugt hele dagen på at forklare hende at der ikke er noget og jeg er pissesur på dig
...
Nej vi skal heller ikke snakke om det nu Alfred, vi skal snakke om det en anden dag, i mere ædru tilstand
...
Ja, lad os det
...
Ja, vi mødes og så snakker vi om det over en kop mjød
...
Jeg er her sammen med de andre, jeg prøver at få dem med på Stubnitz men jeg ved ikke hvad der sker
...
ja, måske ses vi så
...
Nej
...
Jeg hader dig ikke
...
Alfred, jeg hader dig ikke
...
vi finder ud af det, Alfred, jeg hader dig ikke
...
Ja, hej hej

(Fra Idas tagterasse, navnene er ændrede)

Spåkanin igen

2009-05-26T13:28:00.002+02:00

regler for skiløbere i klubben

2009-04-16T10:48:00.004+02:00

"Om det er noen fnitrende rokokkoskiløpere i klubben vites ikke Vi skal finlese reglene for å finne ut av om vi kan gå med sekk og termos og om det er lov å ..."

Absolut mit yndlingsgooglecitat i dag. Og diskussionen den stammer fra er absolut min yndlingsdiskussion i dag.

Lidt ligesom at gå med for småt tøj for at se højere ud

2009-04-03T12:30:00.006+02:00

Læs her og her (Harald Voetmann)

Det er godt fordi det er sandt fordi det er sjovt fordi det er vigtigt - og mest fordi det hele i virkeligheden er så utrolig dumt. Og hvad handler det egentlig om? Hvorfor kan vi ikke bare være venner allesammen? Hvorfor skal alle positionere sig ved at sparke til andre? Og bides hestene fordi krybben er tom eller simpelthen fordi de er bidske? Og, og, og

Og så er der mere godt-og-vigtigt fra en anden her (Martin Larsen)

Wild West Viborg

2009-04-02T22:24:00.004+02:00

T Nå der er politiet, jeg må hellere få sele på, arj det er vist for sent
M De er vist optaget af noget andet
(Vi kører forbi to politibiler med blå blink der har stoppet en personbil)
....
M Bruger du aldrig sele?
T Nej! Vi bliver for fanden overfaldet hele tiden, så skal jeg sgu ikke være spændt fast
M Bliver I overfaldet?
T Ja! Her forleden blev en af mine kollegaer truet med en kniv til at køre til Silkeborg og køre ind på Jyllandsringen
M Er det rigtigt?
T Ja, og ham der truede ham syntes ikke han kørte hurtigt nok, altså, jeg mener - en taxa på Jyllandsringen, hvad vil han have?
M Ja
T Han kørte med katastrofeblinket tændt og det lange lys på, altså det var jo skidefarligt, men han turde ikke andet end at gøre det, og så blev ham dér helt tosset og så sagde han at hvis ikke han kørte hurtigere i svingene, så ville han stikke ham ned
M Jamen det er jo helt vildt
T Så sagde han at hvis min kollega ikke kunne køre hurtigere, så kunne han da bare selv køre, og så lige i det han stoppede bilen, så var han lige hurtig ude af bilen, og så snuppede han bilnøglerne og løb alt hvad han kunne.
M Hold da op
T Så kom politiet
....
T Så jeg skal ikke være spændt fast
M Nej det kan jeg godt forstå, det havde jeg slet ikke tænkt på
T Det sker hele tiden, det er blevet helt slemt. I december var der fire der blev overfaldet, så var der ikke noget i januar, men så var der fire igen i februar, eller var det tre, og i marts var der fem. Vi har ellers kameraer i bilen allesammen nu, vi bliver jo kraftedeme banket så vi ikke kan stå og gå, der er to, de blev banket sønder og sammen, det var i januar, de er holdt op, de kan ikke køre mere efter det
M Men også hvis man ikke har oplevet det selv, er det ikke uhyggeligt at vide at det kan ske?
T Jo for fanden, det er pisseuhyggeligt. Der er begyndt at komme så meget nu, med rockere og indvandrere der er oppe og toppes
M Jeg troede kun det var i København
T Nej, der kommer mere og mere af det. Det er også derfor de er begyndt at køre med de der blå, salatfade, i gennem gågaden lørdag aften, det må jeg indrømme, det synes jeg er lidt sejt
M På den lille gågade, det må se mærkeligt ud.
....

Ekstranøgler på museum

2009-03-24T13:20:00.004+01:00

Pga denne tekst er jeg med på Københavns Bymuseums særudstilling om nøgler, der åbner nu på lørdag d. 28. marts. Mit bidrag er ekstranøgler, for sådan en bunke havde jeg faktisk liggende. Men det betyder ikke at jeg går rundt med rotter i lommen.

For fisan, kom til farfest!

2009-03-12T11:36:00.000+01:00

Det sker lige nu

2009-03-10T10:07:00.003+01:00

Der er en øvelse udenfor mit kontorvindue. Parkeringsvagterne skal trænes i at tackle forskellige situationer; optøjer, fulde folk, vrede folk. Vi blev advaret i går. Hvis vi ser optrin i Gernersgade er det bare skuespillere, vi skal ikke blive bange. Og i hvert fald ikke gribe ind, eller ringe efter politiet. Men nu er der så en situation med to biler og startproblemer, og der kommer flere og flere skuespillere til, nu står der syv, plus dem der bakser med bilerne, og de står alle sammen med front mod mit vindue, og det kan ikke undgås at de kommer til at kigge ind, på mig der ellers forsøger at arbejde. Jeg bliver helt forlegen, men kan ikke lade være med at smugkigge. En af dem er kendt fra tv, jeg kan ikke huske for hvad. Og nu, det er da for mærkeligt, nu ser jeg en jeg kender fra Aalborg. Jeg boede i bofællesskab med ham og en hel masse andre, jeg tror han hedder Rasmus. Gav vide om han så er blevet skuespiller? Skal de ikke snart lave et eller andet, slås eller noget, og hvor bliver parkeringsvagterne af.

Nat i Aalborg

2009-02-28T20:23:00.001+01:00

PJ: Går det altid galt når hun snakker med mænd?
I: Ja
PJ: Hun har ellers sådan nogle pæne briller

Afsted afsted min hest skal med

2009-02-26T08:42:00.004+01:00

Hvis jeg sadler Gamle Grå nu og satser på at skifte til friskere heste i Slagelse, Middelfart og Vejle, så kan jeg vel sagtens nå frem til Aalborg kl. 16, så det vil jeg gøre. Fluks.

Noveller nul ni i Odense

2009-02-07T14:21:00.004+01:00

Tomas Thøfner, forfatter og nyansat litteraturkoordinator på Kulturmaskinen i Odense, blogger i februar måned på Litnet Odenses Litblog. Bl.a. om hans første arrangementsserie 'Noveller nul ni' og mere specifikt om hvilke spørgsmål han kunne overveje at stille d. 12. februar hvor jeg og Thøger Jensen skal deltage, som de første to ud af i alt syv forfattere. Han skriver:

"Jensens specialitet er ganske korte prosastykker. Er de for korte til at være noveller? Og hvordan forholder de sig til skemaet ovenfor? Er de tættere på poesien, eller hvordan? Elverkildes tekster er meget tydeligt noveller, både mht. omfang og de nævnte genretræk. Hvor skiller de sig ud?
Og jeg tænker på et spørgsmål som måske indbefatter meget af det foregående på en kompakt måde. Spørgsmålet er: Hvordan ved I at teksten er slut, hvordan ved I at den ikke skal være længere?"

Det føles lidt som at snyde til eksamen, sådan at kende nogle af spørgsmålene på forhånd. Jeg tror dog kun det er en fordel for tilhørerne at jeg tænker lidt over det på forhånd.

Der er i alt fire arrangementer, og de andre forfattere der deltager er:
Torsdag d. 19/2 kl. 19: Peter Adolphsen (f. 1972) og Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970)
Torsdag d. 26/2 kl. 19: Kristina Nya Glaffey (f. 1979) og Merete Pryds Helle (f. 1965)
Onsdag d. 11/3 kl. 19: Naja Marie Aidt (f. 1963)

Læs Tomas Thøfner på Litblog'en her
Læs mere om Kulturmaskinens litteraturtiltag her

Ud og Læse i februar

2009-01-29T09:39:00.004+01:00

Pudsigt nok har alting klumpet sig sammen i februar - og Alting er:

Fra d. 1. februar og måneden ud kan man i Ud og Se med DSB læse min spritnye novelle 'En dårlig dag'. Den er fantastisk illustreret af Signe Parkins Benjamins, med et væld af detaljer: massevis af nøgler, selvfølgelig, og sære tobenede væsner, en duknakket dame der venter på bussen og en halvfed, vranten rotte. Blandt meget andet.
(Så kan man jo lige prøve at regne ud hvad novellen handler om...)

Onsdag d. 4. februar kl. 17-18 - dvs. lige om lidt - skal jeg læse op og snakke om min bog på Frederiksberg bibliotek. Se mere her

Torsdag d. 12. februar kl. 19-21 skal jeg læse op og snakke om noveller med Thøger Jensen på Kulturmaskinen i Odense. Det er arrangeret af Tomas Thøfner, nyansat litteraturkoordinator, og det er en del af en serie på i alt fire arrangementer om noveller. Se mere her

Torsdag d. 26. februar kl. 16-17 skal jeg læse op og snakke om at debutere på Aalborg Hovedbibliotek. Og det er jo der jeg kommer fra, dér jeg har gået/drukket i Gaden, arbejdet (alt for længe) på Burger King, dér jeg blaffede til med min veninde når den lillebitte landsby vi boede i bare blev FOR lille. Så det er jo noget særligt at skulle læse op der! Se mere her

Og som en bonus har man sørme også mulighed for at få undervisning i 'Fra Helle Helle til Maja Elverkilde - Årtusindeskiftets danske novellekunst' på Folkeuniversitetet i København. Kurset løber over 12 mandage og det starter d. 2. februar. Se mere her Har næsten selv lyst til at melde mig til det :-)

Frederiksberg Bibliotek

2009-01-15T15:24:00.006+01:00

Onsdag d. 4. februar skal jeg læse op og interviewes om at debutere. Det er på Frederiksberg Bibliotek og man kan læse mere om det her

Nu bestemmer jeg jo (måske) ikke selv, men faktisk kunne det være sjovt at fortælle om hvordan netop novellen 'Tyv', som nævnes i Frederiksberg biblioteks omtale af arrangementet, om moren i kælderen og barnet der er glad for ild, blev til.

Og så, hvis jeg fx bliver bedt om at sige noget mere generelt, fx. til eventuelle blandt publikum, der overvejer selv at blive forfatter, vil jeg frygtelig gerne sige en bestemt ting: Pas på med at stifte gæld.
Hvis der er noget der kan gøre det praktisk besværligt at leve som forfatter, så er det hvis man oveni at skulle skrabe penge sammen til husleje og mad, også skal afdrage på et stort lån. En af de største udfordringer er virkelig at finde tid til at skrive. Jo mere man er nødt til at tjene hver måned, jo mindre tid til at skrive.

spænding i Købmagergade

2009-01-14T22:39:00.005+01:00

Hun: men han havde jo en kæreste så, og han var utro hele tiden, og det kan jeg jo bare slet ikke ha', så... og så var jeg jo vildt fornærmet over at han ikke lagde an på mig, altså hvorfor ikke mig når han var sammen med alle andre, men altså...
Han: hahaha
Hun: Så var jeg jo helt vildt forelsket i ham, selv om, det ville jeg jo ikke indrømme, men det var jeg...
Han: hahaha
Hun: Nå men så var det jo han hele tiden dukkede op på ( ? noget jeg ikke kunne høre) og så var det jeg besluttede at hævne mig på ham og så lagde jeg bare helt vildt an på ham, altså jeg lagde så meget op til ham
Han: Nå, er det? Det tror jeg du har fortalt om
Hun: Jeg lagde bare så meget op til ham, og så lige før, så
Han: Så ville du ikke alligevel...
Hun: Ja det havde jeg jo så besluttet
Han: Men så gjorde du det alligevel...
Hun: Altså, jo, men (pis, de gik den anden vej)

Også det er sikkert og vist

2009-01-08T12:17:00.004+01:00

"Skønhed er som bekendt aldeles ikke nogen nødvendig forudsætning for, at en kvinde har sex. Omvendt kan, hvad det er lige så velkendt, en kvinde være meget skøn uden at have det forventede sex. Det ligger nær at sammenligne Joséphine med hendes samtidige, madame de Récamier, som var billedskøn og særdeles velskabt, men ganske frigid. For sin skønheds skyld fik hun mange elskere, men hun gjorde dem alle ulykkelige ved sin kulde. Til gengæld savnede hun ikke veninder - ingen kvinde betragtede hende som rivalinde. Blandt veninderne var madame de Staël, som var meget langt fra at være smuk og velskabt, men som med sin glød og sin ånd gjorde sine tilbedere meget lykkelige; Benjamin Constant var hendes lydige tjener. Joséphine havde ingen veninder, mange kvinder hadede hende derimod og foragtede hende."

Hvilken kvindevisdom der strømmer ud af denne bog: "Historiske personer - set med lægens øjne", skrevet af Ove Brinch og udgivet i 1962!

At det at 'have eller ikke have sex' er særdeles vigtigt, understreges ved en lang opremsning af alle Joséphines skavanker; hun er lad, uøkonisk, har rådne tænder, en barm to barnefødsler har 'handlet ilde med', og sågar en næse der 'nærmer sig det opstoppede'. Oh ve:
"Det var et beskedent grundlag for vejen til kejsertronen, men det opvejedes af noget, der er vigtigere end alt andet: hun havde sex"

Så ved man det, hvis man er kvinde der går rundt med ambitioner.

Noget har heldigvis ændret sig, både siden Napoleons tid, og siden 1962. Fx er det ikke så tit at mænd slipper afsted med at beskrive kvinder som frigide. Og kvinder kan sådan set godt opnå ting & sager i deres liv uden at vejen går omkring mænd.
Og det sidste er efter min mening langt vigtigere end hvad mænd kan finde på at sige af uhyrligheder - for det betyder at kvinder ikke er nødt til at se hinanden som konkurrenter. De kan rent faktisk godt være venner selv om de hver især har en hel masse at byde ind med. Her mener jeg rigtige venner, der hjælper hinanden, også når det gælder arbejde.
Det er samtidig forudsætningen for at forholdet mellem mænd og kvinder kan være balanceret: At det ikke er ensidigt afhængighedsforhold. Det er nu muligt at forhold mellem mænd og kvinder, kvinder og kvinder og mænd og mænd kan være gensidige og jævnbyrdige. Helt uafhængigt af om nogen har mere 'sex' end andre, og hvem de har det med.

Og hvis det jeg skriver nu stadig ikke passer, så burde det (kraftedeme) snart begynde at gøre det.

Og det er sikkert og vist...

2009-01-06T21:04:00.006+01:00

at dengang jeg faktisk var i Konstantinopel, blev vi spået af kaniner.

Pausefisk

2009-01-01T20:58:00.003+01:00

Jeg er som sædvanligt umådeligt fristet til at afgive hundredeogsytten ambitiøse nytårsforsæt, men i år holder jeg standhaftigtigt stand og har kun et: I år vil jeg lave mere ingenting

Lidt sådan her:

Imorgen tidlig meget tidligt

2008-11-19T14:59:00.001+01:00

skal jeg i Go'morgen Danmark på TV2 og snakke om at debutere - sammen med Lars Husum og Christel Wiinblad. Det er vist noget med forskellige debuthistorier og min er så den laaaangsomme start.
Kl. 8:15 ER meget tidligt.

I nat drømte jeg både at jeg tabte alle mine tænder og at toget kørte.

2008-11-18T19:43:00.004+01:00

Tror mine drømme jeg er tungnem?

2008-11-13T08:41:00.003+01:00

Bogbussen min ven

2008-10-21T14:14:00.008+02:00

Bogbussen kom hver mandag. I to timer, fra kl. 18:00 til 20:00 stod den på parkeringspladsen foran forsamlingshuset. Og som regel var jeg der fra den kom til den kørte. Bogbussen var godt indrettet. I førerenden, ved indgangen, var udlånsskranken med plads til to bibliotekarer. Tættest på dem stod voksenbøgerne og jo længere bagud man gik i bussen, jo yngre blev litteraturen. Allerbagerst stod billedbøgerne, og ikke så langt fra dem stod tegneserierne. Det var der jeg startede, jeg læste simpelthen alle tegneserierne fra en ende af. Og bibliotekarerne var helt med på projektet, de sørgede for løbende at udskifte beholdningen så jeg hele tiden havde nyt at vælge imellem. Indtil jeg så endegyldigt havde været det hele igennem. Favoritterne var og er Benny Bomstærk og Smølferne. Jeg gjorde dernæst et forsøg med voksentegneserier, men det fungerede ikke rigtigt for mig. Istedet gik jeg igang med bøger. Igen godt hjulpet af bibliotekarerne. Det var næsten altid de samme to bibliotekarer der var med bussen; en kvinde med glat brunt hår og en mand med brunt fuldskæg. De fandt bogserier til mig, som en erstatning for tegneserierne. Selvfølgelig 'Det lille hus på prærien'. Åh. Men også Margit Söderholm, både 'Driver Dug falder regn' og en hel lang Hellesta-serie. Og en hel masse andet, helst serier og helst drivende sentimentalt. Det var min smag og det forstod bibliotekarerne. Jeg husker tydeligt hvordan jeg slugte det hele. På svensk kalder de det 'slukaraldern' - den periode hvor bøgerne uhæmmet glider ned og ind. Jeg slæbte mange bøger til og fra bogbussen, hver uge var der store udskiftningsdag. Og så sad jeg ellers på gulvet i bogbussen og bladrede og skimmede, det var et godt sted at være.

Nu har jeg fået en mail fra den ene af de to bibliotekarer: 'om du er den Maja, der for år tilbage boede i Nørholm ved Aalborg og lånte bøger i bogbussen?'
Jeg blev så glad for den hilsen! Og må sande at jeg stadig er drivende sentimental. For jeg gad egentlig godt lidt stadig bare sidde der på gulvet i bogbussen og få læsehjælp af to søde bibliotekarer, der bare FORSTÅR mig. Tak.

Usynlige bøger

2008-10-16T13:16:00.009+02:00

Det forekommer mig at det var fra en pålidelig kilde at jeg fik denne oplysning: 25% af de bøger der udgives i Danmark går direkte fra tryk til makulation, uden nogensinde at blive synlige for læserne. De anmeldes ikke, omtales højst i avisernes liste over bøger de har modtaget. De indkøbes hverken af boghandlerne eller bibliotekerne. De dør bare.
Man kan jo forestille sig, som jeg også mener hyppigt at høre, at det er fordi der udgives alt for mange, alt for dårlige bøger. Hvor stor en del af de usynlige bøger man bare skal være glad for forbliver unævnte skal jeg ikke kunne sige. Men at der findes andre, mere triste forklaringer - det VED jeg. Der findes gode bøger der ikke anmeldes fordi aviserne ikke kan se nogen god vinkel på dem, fordi de ikke har plads til det hele, fordi det simpelthen interesserer for FÅ. Der findes gode bøger der ikke indkøbes af boghandlerne fordi de aldrig opdager at de eksisterer, eller fordi efterspørgslen er så lille at det ikke kan betale sig. Der findes gode bøger der aldrig kommer på biblioteket... Fordi... nej, det fortjener et langt indlæg i sig selv, for det er simpelthen så komplekst, og noget så omfattende som forholdet mellem regeringen og kommunerne, budgetterne og skattestoppet må inddrages - for ikke at tale om TIDSÅNDEN, den fanden, der konsekvent foretrækker alt der er funklende & nyt, Og bogen, puha, sådan en støvet tør ting, eller hvad er det der sker? Nej, ikke bibliotekerne nu. Det må være nok at sige at der findes gode bøger der aldrig bliver en del af det overordnede litterære kredsløb, og det er en skam. Selvfølgelig for dem der skriver dem, men virkelig også for de læsere der aldrig får chancen for selv at vælge dem, til eller fra.

Og så er det godt at Underwood Ink findes. At der stadig er mennesker der åbner bogbutikker fordi de synes der er gode bøger der skal sælges, selv om de udmærket er klar over at det er rigtig dårlig forretning. Men så har de lavet en café og bar også, for DET kan man tjene på. Boghandlere som den (for der findes flere, også flere end jeg kender, men fx Møllegades Boghandel) synes jeg man skal støtte alt man kan. For det er kun så længe de findes at man får muligheden for at gå ind og bladre i alt det man ikke kender og ikke vidste man måske rigtig gerne vil læse.
Og hvis man ikke er så heldig at have sådan en boghandel i nærheden kan man trøste sig med at alt det funklende nye også kan bruges godt. Fx til at lave drømmeboghandler som Audiatur, hvor der er uendelig plads til ALT sålænge det er GODT.

2008-10-06T11:46:00.002+02:00

Jeg læser op på Underwood Ink nu på fredag d. 10. oktober sammen med Stine Bork Kristensen og Harald Voetmann. Det starter kl. 21:00. Underwood Ink ligger i Ryesgade, tæt på Tagensvej, og er forøvrigt et virkelig fint sted, med en boghandel hvor man rent faktisk kan få de bøger man gerne vil have (bl.a. alt fra Basilisk og Anblik) og en cafe der er upåklageligt smagfuldt indrettet.

2008-09-30T23:01:00.002+02:00

Jeg har haft min blog i flere år, faktisk, men har aldrig rigtig kunnet finde ud af at bruge den. Så den har levet et helt hemmeligt og meget stilfærdigt liv. Men det passer godt med mit eget liv, for jeg har på så mange måder gået rundt og lurepasset. Men nu hvor den bog er udkommet som jeg har arbejdet på i flere år (mange, mange) og drømt om i endnu flere, så er det på en måde sket med lurepasseriet. For jeg har jo både skrevet den og sendt den ud i verden, og så er jeg jo for alvor selv ude i verden med det som måske betyder mest for mig... Eller så måske næstmest, eller sådan noget.
I går trykkede jeg på en knap der gør denne blog søgbar. I dag har jeg skrevet hele to kommentarer til andre blogindlæg. Jeg ved godt at jeg er håbløst bagud, (igen: mange, mange år) men det føles helt ærligt ret grænseoverskridende. Sådan at mene noget i al offentlighed med et enkelt tryk på en knap. Og. Åh. Tro nu ikke at jeg har ment noget alvorligt, noget om verden eller i det mindste litteraturen, det var såmænd begge kommentarer der handlede om mig selv.
Og det er så allerede en skruppel, der næsten får mig til at lukke bloggen igen. For helt ærligt: Så synes jeg pludselig der er en grund til at have en blog fordi jeg kan skrive om mig selv. Men, sådan er det. Jeg er pissestolt af den bog, og af anmeldelserne, som jeg derfor ganske ublu linker til. Og indtil jeg finder ud af hvad jeg ellers har lyst til at skrive om her, og kommentere på, så skriver jeg videre om mig selv.

Fordi: Det er gået op for mig at jeg sådan set allerede er tilstede på nettet og har været det i flere år. (årene igen, de er åbenbart et gennemgående tema for dette indlæg) og hvad er så mere oplagt end at samle dem her, lave et lille nostalgitrip og dele det med hvem der nu kommer forbi. Fx nogle af de mange mennesker der var involveret? Det kunne være hyggeligt! Eller alle debutanters våde drøm: Hvis nu nogle nysgerrige læsere af min (MINMIN) bog havde lyst til at vide mere om den der havde skrevet den (MIGMIG)?

Her starter Nostalgituren så:

I 1998 flyttede jeg til København fra Aalborg. Jeg ville så gerne lære nogle mennesker at kende som interesserede sig lige så meget for at læse og skrive som mig. Så jeg startede på Daghøjskolen Arenas halvårlige skrivekursus, hvor jeg bl.a. mødte Susanne som senere flyttede til Bergen og kom hjem på visit med det fantasstiske kopierede og hæftede fanzine Grønn Kylling
. Til at dø for, så fantastisk var konceptet, og så enkelt: Alle kan sende tekster til Grønn Kylling, der er ingen redaktion kun en/flere der samler det indsendte - til gengæld indgår deltagerne i fanzinet i en konstant igangværende samtale om hinandens tekster, om andre tekster, om litteratur i det hele taget eller om hvad som helst i øvrigt og sender ligeledes disse bidrag til fanzinet. Det hele trykkes (=kopieres og hæftes)og sendes til deltagerne. Sådan et ville jeg også have og sammen med min daværende bofælle Isabel Dreyer startede vi Trompet Poet. Konceptet var nogenlunde det samme, men med lidt flere bløde hippietendenser og mere svingende kvalitet. Trompet Poet eksisterede fra 2001 til ... 2003? Isabel flyttede tilbage til Aalborg og så holdt det op med at være sjovt at lave. Der nåede at komme 9 numre, og pga pligtafleveringen findes de jo stadig, men tilsyneladende har vi ikke været helt konsekvente med at aflevere.

Umiddelbart efter at Trompet Poet var gået i stå kom jeg med i redaktionen på litteraturtidsskriftet Apparatur, men det var ikke nogen stor succes. Jeg brød mig sådan set slet ikke om at være redaktør. Så skulle jeg jo mene noget om andres tekster og stå ved det. Ikke noget for en lurepasser. Jeg holdt ud i to år, mest fordi de andre i redaktionen var så søde... Og det var sjovt når vi holdt julefrokost, og møder iøvrigt. Et år hhv. spiste og drak mig og Maja Lucas os under bordet. Jeg ved ikke hvad der er værst, men vi kunne da følges hjem i en taxa, kl. 10:00 da de andre skulle til at spise ris a la mande.

Noget som jeg kunne - og kan - lide er til gengæld koncepter og arrangementer. Og når man så kan arrangere koncepter bliver det ikke bedre. I 2000 kom jeg i kontakt med Sonja Thomsen (husker ikke hvordan, men mon ikke via Trompet Poet) og blev bedt om at skrive til hendes projekt Digital drama. I den forbindelse fortalte hun mig om sit tidligere projekt Love is in the air. Ideen om at skrive kollektivt i felter blev til et faktisk ret vellykket heldags skriveeksperiment, efterfulgt af en tretimers oplæsningsmaraton - alt sammen dokumenteret af Sonja Thomsen på den yderst tjekkede hjemmeside for At skrive et skakbræt
Jeg arrangerede At skrive et skakbræt sammen med Solveig Egebjerg (der nu er her) der havde organiseret at oplæsningen blev optaget. Det viste sig at være heldigt, for blandt publikum var der to tilskuere, Niels og Mette, der blev mere end almindeligt begejstrede, fyr og flamme dækker bedst. De foreslog at optagelsen af oplæsningen skulle laves til en cd. Så det lavede Niels. Det blev en helt igennem håndlavet sag, naturligvis med brunt kartonomslag, alle teksterne på knaldrødt karton og alle stemplet med et håndlavet rødt stempel, som jeg mener Mette stod bag. Alt i alt smuk og helt som den slags skal være og jeg har stadig mit eksemplar, og min mor har sikkert også sit. Der var en hjemmeside med produktbeskrivelse etc. men jeg ved ikke hvor den (og Niels og Mette) er nu. Så dokumentationen herfor er pt. denne pressemeddelelse for receptionen hvor der også blev læst op, i kortere tid og mere tilrettelagt rækkkefølge og til musik. Og der kom overraskende mange mennesker, det var en fest!

I 2003 arrangerede bl.a. folkene bag Grønn Kylling (Susanne Christensen, Audun Lindholm og Øystein Vidnes) i samarbejde med bl.a. Martin Glaz Serup (i egenskab af redaktør for Apparatur) Bergensbrag, hvor folk fra forskellige spændende litteraturtidsskrifter og småforlag mødtes og talte og udvekslede erfaringer. Jeg husker ikke hvorfor men jeg kunne ikke deltage. Det var jeg meget frustreret over. Måske derfor var jeg ekstra opsat på at være med til at arrangere efterfølgeren i 2005: Bergensbrag/København
Det var godt, hårdt og sjovt og man kan se billeder her

Det var det sjove. Sideløbende med det sjove har jeg studeret, i årevis, og nåede også helt til specialet, som skulle være om litteraturtidsskrifter. Men så gik det bare slet ikke. Til gengæld fik jeg skrevet en pænt stor del af 'Alt det der er mit' mens jeg forsøgte. Og via min specialevejleder opdagede jeg at Gertrude Stein selskabet også er for almindelige mennesker. Det vil jeg gerne reklamere her: Det er virkelig et godt initiativ og hvis man er bare det mindste nysgerrig på dette sære forfatterskab (og er alle gode forfatterskaber ikke bare lidt sære?) skal man ikke tøve, men dukke op til arrangementerne. Der kræves ikke andet end netop nysgerrigheden. Og der kommer rare mennesker. Man kan snakke med dem eller bare lytte.

Jeg har også arbejdet. I næsten fire år i Folketinget for Kristendemokraterne, lige til den dag de røg ud. Det er en historie i sig selv. Jeg ved ikke om det burde være nødvendigt, men bare for at undgå misforståelser vil jeg gerne erklære her at jeg hverken er politisk eller religiøst noget som helst. (Aktiv, bevidst, afklaret, interesseret, begavet, forbundet). Til gengæld var det den absolut mest spændende arbejdsplads jeg nogensinde har haft. ALDRIG blev jeg træt af at træde ind ad porten til Christiansborg, og den dag i dag føler jeg at det er grundlæggende FORKERT at jeg ikke har adgangskort til huset så jeg kan komme og gå som jeg vil. Det er sådan en rar lille verden i verden at være i. Så fuld af begivenheder og vigtigheder og festligheder. Kongehuset kommer jo fx forbi i tide og utide. Jeg var der da Mary tabte hatten.

Nu arbejder jeg for Danske skønlitterære Forfattere. Og når det nu skal være, når man nu skal tjene penge, når det nu ikke kan betale sig at skrive sådan en bog som jeg har skrevet - så er det faktisk et drømmejob. Intet mindre.

Og blev jeg så ikke færdig med turen. Jo, sørme, det blev jeg. Jeg har sikkert glemt noget, eller med vilje udeladt mindre flatterende detaljer. Ja, det har jeg. Nok om det. Nu bliver det spændende at se hvad der sker efter dette indlæg, om jeg mon finder på at skrive om andet end mig eller mere.